Bambus sengetøj som et bæredygtigt alternativ

Når du skal indrette din bolig er det en god idé at tænke på hvilke ting du indretter det med, og om de er bæredygtige. For at sikre sig en grøn indretning i soveværelset er det blevet meget populært at anskaffe sig bambus sengetøj. Det kan være du allerede kender til bambus lagner og sengetøj generelt, men her kommer en forklaring på hvorfor det er en god ide at skifte dit gamle bomulds sengetøj ud med bambus sengetøj.

Mere miljøvenligt end bomuld

Fremstillingen af tøj og tekstiler er desværre stadig en stor belastning for miljøet. Men hvis du vælger sengetøj lavet i bambus fremfor bomuld, kan du faktisk aflaste dit aftryk på miljøet. Og ja, det gælder også økologisk bomuld. Der er nemlig det ved bomuld, at det skal bruge en masse vand for at vokse, op til seks gange så meget som bambus, hvilket jo naturligvis betyder at det koster en masse ressourcer at producere noget af bomuld. Bambus er derimod en plante der kan vokse utroligt hurtigt og behøver ikke så mange sprøjtemidler som bomuld. Dermed kan man få relativt meget ud af bambusplanten, uden at putte så meget ind i produktionen. Det er sådan man letter aftrykket på planeten. 

Det er ikke lige meget hvad dit bambus sengetøj er lavet af

Man kunne blive fristet til at tænkte at bambus er bambus, lige meget hvad. Men sådan forholder det sig ikke. Selvom bambus sengetøj er blevet udbredt og populært, så er det faktisk de færreste der ved at processen, hvormed man fremstiller tekstil fra bambus, faktisk kan være forurenende for miljøet. Medmindre der bliver brugt den metode der hedder lyocell. Hvis du leder efter bambus sengetøj bør du altid sørge for at der står lyocell, eller tencel, i materiale anvisningen. Ellers risikerer du at købe noget bambus der er miljøbelastende. Lyocell metoden er derimod meget hensigtsmæssig når det kommer til miljøet; den udleder ingen kemikalier i naturen, og genbruger næsten alle kemikalierne fra tidligere produktioner. Altså, det er en god ide med bambus sengetøj, men kig endelig efter lyocell, så er du mere sikker på at det er bæredygtigt. 

Udgivet
Kategoriseret som Artikler